1. oktober 2019

Aaby - Aabyhøj Lokalhistoriske Forening


Tirsdag den 1. oktober 2019 kl. 19.00 på biblioteket.

Idrætsforeningernes tilblivelse og pionertid i Åbyhøj

Idrætten fejrer i år 100 året for starten i Åbyhøj.

Med en række industrivirksomheders udflytning til Åbyhøj i begyndelsen af 1900-tallet kom mange tilflyttere og bosatte sig her. Befolkningstallet i Aaby Kommune blev tredoblet i løbet af ganske få år, og der opstod et stort behov for fritidsaktiviteter blandt børn og unge. I 1919 blev idrætsforeningen sparket i gang med fodbold. Hurtigt kom en række andre idrætsgrene til, og snart fulgte spejderne trop. Vi sætter fokus på baggrunden, opstarten og det store frivillige pionerarbejde, der fulgte i disse og de følgende årtier.

Tilrettelæggelse: Preben Blæsild, Arne Sørensen og Arne Rasmussen.  

Kaffe/te: 20 kr.

Tilmelding direkte til Åby Bibliotek fra 30. august 2019.