26. februar 2019

Aaby - Aabyhøj Lokalhistoriske Forening

 

Tirsdag den 26. februar 2019 kl. 19.00 på biblioteket.

Tidlige virksomheder i Åbyhøj

Fra 1900 og årene derefter valgte en del virksomheder at slå sig ned i Åbyhøj. Nogle blev grundlagt her, mens andre blev udflyttet fra Århus. Vi kortlægger deres historie, hvorfra de kom, deres virksomhed, produktion og motivation for at vælge Åbyhøj. Vi prøver også at fortælle om de mennesker, der fik deres udkomme gennem industrialiseringen i Åbyhøj.

Som udgangspunkt kommer vi ind på virksomhedsbebyggelsen i det centrale Åbyhøj,

fx Rammefabrikken ”Jyden”, Blikvarefabrikken, A. C. Nørgaards Maskinfabrik og Jern- og klokkestøberiet på Thorsvej.

Nogle af disse virksomheder er velbeskrevet og har været en del af byen i mange år, mens andre ikke har sat så markante aftryk på byen. Fælles for dem alle er, at de ikke længere eksisterer.

 

Vi vil meget gerne invitere foreningens medlemmer til at bidrage med viden, erindring og indsigt i nogen af de virksomheder, der nu er væk. Man kan henvende sig til:

Gunner Nielsen tlf. 8615 9545/4035 6799 Mail: grn@aabyhoj-lokalhistoriske-forening.dk

Niels Løgager Nielsen tlf. 2024 5180. Mail: nln@aabyhoj-lokalhistoriske-forening.dk

 

Kaffe/te: 20 kr.

Tilrettelæggelse: Erland Wittus og Niels Løgager Nielsen.