Efterlysninger

Aaby - Aabyhøj Lokalhistoriske Forening

 

Efterlysninger.

 

"På Forsiden efterlyser vi af og til oplysninger om billeder, hændelser og diverse spørgsmål om emner. Her bringer vi svarene."

 

Kan du hjælpe med oplysninger, så skriv til os via mail eller hjemmesiden. Tryk her.

Efterlysning

Gangstier i Åbyhøj:

Hvor, hvorfor og hvordan blev de til?

Officielle eller ej!

 

Vi søger oplysninger og forklaringer om gangstier rundt i Åbyhøj.

Vi tager lige et eksempel: Matrikel nr.3 omfatter grundene i firkanten Silkeborgvej, I.P. Jacobsens Vej, Tovsvej, Oehlenschlægersvej og Ludvig Holbergs Vej. To gangstier forbinder de sidste tre veje. Er der en historie om stiernes tilblivelse? Hvem tog initiativet? Er der en bestemt forklaring, fx hævd af en art – en gammel forbindelse til et sted vest for sognet?

Kender du andre gangstier i Åbyhøj? Vi vil gerne høre herom. Også om stier, der er forsvundet – og gerne med oplysninger om anvendelse og dermed forklaring på nedlæggelse eller bortkomst.

 

Tryk her for at fortælle os. hvad du ved

 

Efterlysning

Dette engang opklæbede klistermærke vil vi i lokalhistorisk forening gerne have lidt historie om.

 

I mange år var klistermærket at se i Åbyhøj på fx standere, enkelte biler og butiksdøre – og vist også i Viby.

Har du set dette klistermærke?

Hvor og hvornår blev klistermærket sat op, og hvad skete der så?

Idemænd m.m. bag klistermærkeprojektet?

Hvad ville man med den del af Viby – specielle ønsker og savn?

Er der erfaringer, vi kan anvende til noget i dag?

Formatet er 15 cm.

Tryk her for at fortælle os.hvad du ved

 

 

Forklaring.

Aabyhøj til Skanderborgvej.

 

Flere læsere af denne hjemmeside har noget at berette om dette særlige initiativ. Det var i 1978, hvor en gruppe unge i et kollektiv på Carl Plougs Vej ville give et muntert bidrag som ”politisk aktive”, måske som en parodi af mange selvhøjtidelige politiske tiltag i den tid. Ca. 200 eksemplarer blev på ”skummel vis” klistret op hist og her i Åbyhøj og Viby. Gruppen eftertragtede et friluftsbad og ”Roberts Musik” på Skanderborgvej.

 

Efterlysning

I efteråret 2016 efterlyste vi oplysninger om dette billede:

Tryk på billedet for at se det større

Tryk her for at fortælle os hvad du ved

Forklaring.

Billedet er fra Parken og sandsynligvis omkring 1950.

Der er stævne med højttaler og publikum, og det drejer sig om en fodboldkamp. Det ene hold er fra handelsstandsforeningen i Åbyhøj og det andet er sammensat af kommunalt ansat personale fra værkerne og administrationen samt sognerådsmedlemmer fra Aaby Kommune, selvfølgelig. Men det kniber med identifikation.

 

 

Efterlysning

I sommeren 2016 efterlyste vi oplysninger om dette billede:

Tryk her for at fortælle os hvad du ved

Tryk her for at fortælle os hvad du ved

Tryk på billedet for at se det større

Forklaring.

Silkeborgvej. 1912 eller 1013 (grusvej, gaslygte).

I dag, 2017, er det eneste tilbageværende hus nummer 232, hvor der nu er forretning med dykkerudstyr samt en del af farvehandlerens hus. Det drejer sig om det lyse hus med to kviste lige til højre for det store træ. Vejen før skiltet er Odinsvej. På skiltet kan måske tydes ordet ”Arbejdstøj”. Er der oplysninger herom?