Sang og gang i Parken i anledning af 70 års dagen for Danmarks Befrielse.

Mandag den 4. maj 2015 kl. 19.00.

Med en ide fra et medlem indbød vi til Alsangs-stævne i Parken i anledning af 70 års dagen for Danmarks Befrielse.

Erindringer nævner, at der i 1940 blev gennemført Alsangs-aftener i Parken, men dateringer fremgår ikke umiddelbart!

110 borgere fik udleveret sanghæfte med de sange, som Johan Herold havde valgt. Med Freddy Dencker på bas og Herolds klaverledsagelse og fortælling om sangene fik vi en alsangs-aften i 2005 med 10 danske sange.

Fra Højskolesangbogen, sang vi:

157 Vort modersmål er dejligt

262 Den blå anemone

265 Velkommen lærkelil

295 Se, det summer af sol over engen

356 I Danmark er jeg født

362 Jeg elsker de grønne lunde

377 Her har hjertet hjemme

497 Det haver så nyligen regnet

514 En lærke letted

Og: En vinter lang og mørk og hård.

Fra Preben Blæsilds introduktion om Alsangs-stævner og Kongesangbogen.

I tiden efter Tysklands besættelse af Danmark den 9. april 1940 forsøgte tyskerne at vinde eller ”tilpasse” den danske befolkning ideologisk for Tyskland og nazismen. Tingene gik tilsyneladende Tysklands vej på det tidspunkt. Med landudvidelser på Kontinentet og massive luftbombardementer af de større byer i England, var der udsigt til at Danmark ville være underkastet Tyskland i lang tid. Trods disse dystre udsigter opgav danskerne ikke deres kølige afvisning af tyskerne, som fik den ”kolde skulder”. I løbet af sommeren og efteråret 1940 skabtes der en national og folkelig vækkelse hos danskerne. Denne kom blandt andet til udtryk ved alsangen.

Starten i Aalborg. Offentlige ”møder” var forbudte i modsætning til ”sangstævner”. Det første alsangsstævne blev afholdt i Aalborg den 4. juli 1940. Idéen stammede fra Norge og Sverige, hvor der allerede inden besættelsen havde været arrangeret sangaftener med sangkor, der ledte an i sang for en større menneskemængde. Formålet med de danske alsangsstævner var først og fremmest at få deltagerne til at synge kendte danske fædrelandssange og derigennem udtrykke deres nationale følelser.

Ved det første arrangement i Aalborg var der ca. 1500 deltagere, og hen over sommeren blev der afholdt flere stævner med et deltagerantal, som skønsmæssigt voksede til 10.000.

Landsdækkende. Via radiotransmission og avisernes omtale af arrangementerne bredte alsangsbølgen sig til resten af landet, og den 14. august 1940 havde et alsangsstævne i Fælledparken i København 80.000 deltagere. Alsangen i København blev en stor succes og tiltrak sig for alvor pressens opmærksomhed, hvor der blev lagt vægt på dens evne til at samle folk i alle aldre og samfundslag.

Det landsdækkende alsangsstævne blev afholdt den 1. september 1940. Hovedstævnet var i København, hvor 150.000 deltog. Der blev transmitteret direkte i radioen fra stævnet i København til de øvrige byer, hvor folk således kunne synge med i takt. I alt deltog skønsmæssigt 740.000, ca. en femtedel af befolkningen, på landsplan, og alsangen var en stor begivenhed også i de mindre byer.

Kongesangbogen. I september 1940 udkom også for første gang "Kongesangbogen", trykt i anledning af Christian 10.s 70-års fødselsdag. Den blev finansieret anonymt af institutioner (blandt andet Nationalbanken og postvæsenet) samt private og blev husstandsomdelt. Baggrunden for bogen var at bekræfte og styrke de nationale følelser samt båndene mellem befolkning og kongehus ved at udgive en sangbog, der kunne tages med til alsang. Sangudvalget bestod først og fremmest af de ’bløde’ nationalsange, der fokuserede på naturbeskrivelser, demokrati og folkesjælen. Dette valg af hensyn til den tyske censur. I de følgende år udkom sangbogen i flere oplag i op mod 2 millioner eksemplarer.

Afslutningen. Efter indførelsen af mødeforbud blev alle arrangementer aflyst fra 1943, og det betød afslutningen på alsang som udtryk for den nationale stemning.

Rundgang i Parken

Denne forårsaften indbød til en lille historisk rundgang med tilbageblik på parkens historie i mands minde, og stedets nyheder blev præsenteret sammen med besigtigelse af renoveringen af det gamle elværk.