Uddrag af en aften i Aaby-Aabyhøj Lokalhistoriske Forening

den 24. februar 2015 med nedenstående emne:

”Træk fra boligforeningernes første år, dvs. 1942-1954”

Foreningen er kommet i besiddelse af et omfattende og autentisk materiale fra Aabyhøj Boligforenings første år. Det er med udgangspunkt i dette materiale, at inspirationen til aftenens emne har sit udspring. Tidligere formand for Aabyhøj Boligforening Per Godsk var aftenens oplægsholder.

Vi skriver 1942. Der er krig i verden, Danmark er besat tyskerne. Der er arbejdsløshed, boligmangel og i det hele taget mangel på varer som mad, brændsel, byggematerialer m.m.

På trods af al dette, er der alligevel personer der udviser energi og initiativ. I en villa på Ludvig Holbergsvej 24 er fem åbyhøjpar en martsaften samlet til spisning. Værtsparret hedder Magdalene og Harder Blæsild.

Efter middagen gik mændene for sig selv for at tale sammen. Adskillige timer senere var de færdige med at diskutere og var enige om følgende vigtige beslutning: ”Vi vil bygge billige og gode boliger til almindelige mennesker også dem med små indkomster”.  Ideen om den første andelsboligforening i Åbyhøj var født.

Få dage senere, den 7. april 1942, mødtes mændene igen, denne gang er stedet Aabyhøj Forsamlingsbygning (ELKA). Mødet sluttede med, at der blev valgt en fem mands bestyrelse: Formand blev Harder Blæsild, næstformand Chr. Sørensen, kasserer Kai Heigaard, sekretær Harald Nielsen og bestyrelsesmedlem Holger Just Pedersen. De enedes om at give den nye forening navnet: Aabyhøj Boligforening.

Man havde set på gartner Schierups grund ved Silkeborgvej tæt på grænsen til Aarhus (der hvor Birkeparken ligger i dag) til et projekt med 120 boliger af forskellig størrelse. Få dage senere erfarer man imidlertid, at prisen for gartner Schierups grund er fordoblet. 

Tryk på billederne for at se dem større

Man måtte finde et nyt sted at bygge. Det blev på gartner Hundevads jord beliggende ved Åbyvej syd for Silkeborgvej. Af en notits i Aabyhøj Avis den 23. april 1942 fremgår, at boligforeningen har købt 11.000 m2 for 50.000 kr. kontant, og at der på arealet skal bygges 130 lejligheder + selskabslokale. Den årlige husleje for en 2-værelses lejlighed var 700 kr. Engparken var født.

Opførelsen af Engparken blev godkendt i Boligministeriet den 12. maj 1942.

Samme dag blev der i Boligministeriet behandlet en anden ansøgning om opførelse af boligblokke ved Søren Frichs Vej. Der var samtidig med stiftelsen af Aabyhøj Boligforening en kreds af borgere i Åbyhøj, der havde arbejdet med dette projekt. Projektet var ikke kendt af kredsen omkring Aabyhøj Boligforening.

Boligministeriet godkendte begge projekter, men sagde nej til, at der var to boligforeninger i Åbyhøj. Man pålagde sognerådet, at de skulle løse problemet ved en fusion af de to foreninger. 16. maj 1942 blev foreningerne slået sammen under navnet Aabyhøj Boligforening. Dette blev accepteret af de to bestyrelser, men ikke af de tilknyttede rådgivere. Boligforeningerne blev igen adskilt og den almennyttige boligforening Solgaarden blev stiftet den 1. juni 1942.

Det har gennem tiden givet anledning til både en vis konkurrence, men også et vældig fint samarbejde. Solgaardens første bestyrelse bestod af følgende: murer Einar Andersen, kontorassistent Sigurd Jensen og chauffør Bernhard Sørensen. Sidstnævnte blev foreningens første formand.

I årene herefter blev der gjort flere tiltag til en fusion af de to foreninger, men vi skal hel hen til 2006 før en endelig fusion finder sted under navnet AL2bolig.

Og hvordan fik man så en lejlighed i 1942? Man skulle ansøge boligforeningen om medlemskab og boligforeningen optog kun medlemmer i forhold til planlagte byggerier (ledige lejligheder). Når man så var blevet medlem, skulle man være boligberettiget til en lejlighed. Der var der tre vigtige ting, man skulle være opmærksom på: være bosiddende i Åbyhøj, ens ægteskabelig status (som udgangspunkt gift) og endelig, at Sognerådet skulle godkende, at man kunne få lejligheden.

Der er ingen tvivl om, at boligforeningerne har haft stor betydning for udviklingen i Åbyhøj. Man har med byggerierne været medvirkende til, at mange håndværkere har haft deres beskæftigelse her. Mange lokale virksomheder har leveret materialer og udført arbejde. Byggerierne har også udløst mange lærepladser til byens unge, ligesom hele handelslivet i Åbyhøj har nydt godt af aktiviteterne på byggeområdet.

Boligforeningen Solgaarden byggede i perioden 6 boligblokke på Søren Frichs Vej og senere den såkaldte U-blok på Henrik Hertz Vej samt rækkehusene på den nederste del af Kresten Kolds Vej (nu O.I.Offersens Vej).

Aabyhøj Boligforening byggede fem dobbelthuse på Henrik Hertz Vej og fire dobbelthuse på Gjellerupvej (nu Åbyvej) tæt ved jernbanen. Materialemanglen var årsag til, at fire af dobbelthusene på Henrik Hertz Vej blev bygget af Murernes Cooperative, medens det sidste blev bygget af murermester Frederik Blæsild. Ingen af firmaerne havde eller kunne skaffe materialer nok til alle fem huse.

Om Aabyhøj Boligforenings næste projekt kunne Per Godsk fortælle, at det var Tousparken på hjørnet af Tousvej og Vibyvej. Det var et byggeprojekt der strakte sig fra 1948 til 1955 med i alt 210 boliger af forskellig størrelse og med 28 forskellige indretninger.

Alle lejligheder med centralvarme, badekar og indbygget isskab. I bebyggelsen blev der etableret flere forretninger, bl.a. bager, slagter, købmand, mejeri, trikotage. Beboerne i bebyggelsen kunne stort set få alle dagligvarer tæt på boligen.

Per Godsk oplyste, at Tousparken i dag stadig er foreningens næststørste boligafdeling.

Per Godsk forsatte med at fortælle om breve til medlemmer der var så heldige at de fik tildelt en lejlighed, endvidere om breve med afslag til de mindre heldige, der søgte lejlighed bl.a. en enke med 6 børn, en soldat der aftjente sin værnepligt og sognerådets afslag til en udenbys boende.

Til slut viste Per Godsk et projekt, som Boligforeningen Solgaarden havde fået udarbejdet i midten af 40’erne af arkitekten Bering Bryld. Det var en videreførelse af rækkehusene på O.I.Offersensvej med rækkehuse rundt om stadion langs Åbyvejs østlige side og videre rundt om Åby Skole på nordsiden af Vibyvej og vestsiden af Kresten Kolds Vej, så skole og stadion var helt omkranset af rækkehuse. Projektet så spændende ud, men som bekendt blev det ikke til noget