Byvandring Tousvej

Byvandring  -  Hele Tousvej 

Mandag den 3. juni 2013 kl. 19.00 fra Gl. Åby

I forbindelse med byvandringen har vi modtaget nedenstående.


Tryk på billederne for at se dem større

Arnegården lå oprindelig i Åby på hjørnet af Åbyvej og Tousvej, hvor der nu er ældreboliger. Men i 1889 brændte gårdens udlænger under en storbrand, der også lagde nabogården og et husmandssted i ruiner. Gården blev efter denne begivenhed flyttet ud på marken vest for Tousvej og fik navnet Arnegården. Deraf stammer navnet Arnegårdsvej


På hjørnet af Tousvej og den senere oprettede Anker Jensens Vej lå virksomheden ”Rørvæveriet”..


Arne Sørensen byder velkommen.


Tousvej, der var 1190 m lang og 7,5 m bred, gik fra Gl. Åby til Silkeborgvej.


Oprindeligt hed Tousvej Snaabevejen (af snab = en skovstrækning). Tousvej fik sit navn i 1888 (481 indbyggere i Åby sogn). Navnet stammer oprindeligt fra Toues Mark (Tousgaarden i Brabrand). Resterne af den oprindelige ret store landejendom kan i dag ses på adressen Edwin Rahrs Vej 36. Selvom beliggenheden er Brabrand hørte jordene til godset Lyngbygård, der også ejede næsten al jord og ejendom i Åby sogn.

Nogle bønder arbejdede på Tousgårdens jorder også kaldet Tousmarken, hvilket krævede en stiforbindelse på over 1 km, hvilket meget naturligt kaldtes Tousstien/Tousvejen.


Der er tvivl om navnet Tous’ oprindelse. August F. Schmidt har valgt, at navnet kan stamme fra enten personnavnet Tôki eller Togh, der referer til Vidnesbyrd. Vi tror dog mere på navnet Taus, der er et almindeligt drengenavn. Tænk bare på Hans Tausen. Hans far har nok heddet Taus.


Tousvej fik sit navn allerede i 1888, men først i 1900 besluttede sognerådet, at alle gader og veje i Åby skulle have navn.

Søren Sørensen blev født i Mørke i 1863. I 1883 flyttede han til Åby og i år 1900 startede han en rørvævervirksomhed i en lille bygning på hjørnet af Kærvej og Gjellerupvej. Han flyttede senere virksomheden hen på hjørnet af Tousvej og det senere Anker Jensens Vej. Fabrikken beskæftigede i perioder 8-10 mand.


Rørene blev skåret langs åen og ved Brabrand Sø. Rørene blev bragt til fabrikken, hvor de blev afkortet til 2 m længde, hvorefter de blev lagt i rørvæven. De blev syet sammen med tynd ståltråd og brugt af murerne, når de skulle pudse lofter på træforskaling. De blev ligeledes brugt til stråtage. 1 mand kunne på en dag sy 20 ruller, og der var 20m2 i hver rulle. Søren Sørensen var i sognerådet 1913 – 1917. Han døde i 1930, hvor sønnen Carl overtog virksomheden, der senere flyttede op på Arnegården. Fabrikken lukkede i 50’erne, da byggeriet gik over til andre materialer.


Gartnerier. I årene efter 1890 oprettedes et stort antal gartnerier på mange af de jorde, som nedlæggelsen af de større landejendomme medførte. Tousvej fik sin andel, helt op til 5 forskellige gartnerier. Det stærkt stigende indbyggertal i Århus som følge af industrialiseringen medførte behov for gartnernes produkter. I år 1855 – 8.891 indbyggere. I år 1901 – 51.814 indbyggere. Gartnerierhvervet er vokset langsomt frem blandt husmændene, vel først som bierhverv, men med tiden som et egentligt erhverv, drevet af uddannede fagfolk.


I årene fra 1946 sælges det ene gartneri efter det andet. Køberne er Åbyhøj Boligforening, der bygger Tousparken.


J. Leth Møllers Gartneri – Tousvej 81: Få oplysninger. I 1960’erne opførtes ejendommen CARLSBO.


Belgrano – Tousvej 79: ”Belgrano” gartneriet hvis klingende navn er spansk og betyder ”God høst” er oprindelig grundlagt af den senere ansatte parkgartner Søren Laursen. Senere i 1930 solgt til Vilhelm Jensen. Han og hustruen havde i deres yngre dage opholdt sig i Argentina, og det var dem, der døbte gartneriet ”Belgrano”, samt udbyggede det med et stort areal under glas. Efter hans død i 1953, fortsatte enken driften i nogle år. Men i 1957 blev det meste af arealet solgt til Boligforeningen Solgården.


G. Juul Knudsens Handelsgartneri – Tousvej 55-63: Grundlagt i 1913. Solgt i 1946 til Åbyhøj Boligforening og udgør nu Tousparken. Videreføres med detailsalg fra butik.


Svend Bertelsens Gartneri – Tousvej 53: Ingen oplysninger. Grundlagt i 1933.


Johs. Madsens Gartneri – Tousvej 49: Flytter fra gartneriet Enghaven på Silkeborgvej i 1935 på grund af etableringen af den nye administrationsbygning, og overtager Espersens gartneri Tousvej 16-20. I 1943 sælger han dette til Arleif Els og flytter til Tousvej 49.


H. Espersens Gartneri – Tousvej 16-20: Grundlagt allerede i 1890 ved køb af 2 nedlagte husmandsbrug. Overtages i 1935 af Johannes Madsen, som videresælger det til Arleif Els i 1943. Gartneriet blev i 1972 solgt til byggekonsortium.


Tousvej 23. Huset bygges i 1922-1923 af min morfar Jens Marinus Munkholt, udlært tømrer, men kom senere til banen, hvor han blev OVERRANGERMESTER ved Statsbanerne. De handlede i Jernbanefunktionærernes Brugsforening i Sct. Pauls Gade, hvor man fik 20% i dividende. Den skriftlige ordre på varerne blev afleveret i Århus, ugen før varerne blev leveret i en lille rød varevogn.


Trambussen startede med at køre til Tousvej i 1937.

Kirsten Jørgensen om

Tousvej som sin barndomsgade


Jeg er født i 1947 på Tousvej 102 (hjørnet af Tousvej og Søren Frichsvej)


Min far blev boende i huset til 2004, så jeg har fulgt udviklingen i området.


Vi var omgivet af gartnerier de første år af min barndom, så det var jo som at bo på landet.

Søren Frichsvej gik ikke længere end til Aaby skole. Fra Aabyvej til Frichs var der bare en cykel/gangsti. Den gik hen over marken, hvor der i dag er industri.


Da jeg gik i skole, var jeg med til at fange kvier, der græssede på marken hele sommeren - så det var landligt i Aaby.


Derfor var der ikke megen trafik på Søren Frichsvej – så det var her vi skulle lege. Tousvej måtte vi ikke opholde os på, for her kom bussen. Linje 10 til Gl. Aaby.


Om sommeren var det højdepunktet, når vi spillede rundbold om aftenen på Søren Frichsvej. Ofte 15-20 børn og unge – så var der liv i gaden. Når de store drenge deltog, skulle vi have bagstopper helt hen til Solgården – vi skulle holde øje med de få, der kom på cykel, og det var sjældent, der kom en bil. Kl. 20.30 kom postvæsnets motorcykel med sidevogn ned af Tousvej. Når den skulle rundt om hjørnet til Søren Frichsvej, foregik det ofte på 2 hjul, så den skulle vi passe på.


Ellers hoppede vi i mand – meldte krig – løb på rulleskøjter m.m. på Søren Frichsvej.


Bare vi holdt os fra Tousvej.


Der skete store forandringer, da Søren Frichsvej blev gennemgående fra ringgaden til den nye ringvej.


Vibyvej (som ellers havde været hovedvejen i området) blev lukket ved Søren Frichsvej. Så skulle al trafik fra Viby og den nye ringvej hen forbi os og op af Tousvej, som så samtidig blev lukket ved Silkeborgvej. Fragmandscentralen blev åbnet – så var det slut med at opholde sig på Søren Frichsvej.


Der kom trafiklys op, så det var slut med den landlige idyl.


Det gav store trafikale problemer med udvidelsen af Søren Frichsvej. Min far fik erstatning for sit havehegn 3 gange for påkørsel, inden det blev lavet (så det var ikke i forhaven, vi skulle opholde os).


Trafikanterne på Tousvej havde jo ikke været vant til at holde tilbage.


Den øverste del af Tousvej blev en stille vej – på den nederste del kommer bussen stadig.


Tousvej 102 var et 2-famlieshus. På 1. sal var der en lejlighed til udlejning. Sigvald Bak fik i midten af 50’erne lov til at inddrage 1 værelse til familiens brug, og i 1961 blev hele lejligheden på 1. sal nedlagt, så huset blev et 1-familieshus.


Man skulle ansøge kommunen om at inddrage både 1 værelse og hele lejligheden.


I huset boede Sigvald og Gerda Bak med deres 4 døtre Ann Inge – Kirsten – Else - Trine

Kirsten Steinmeier om Tousvej

Per Sørensen om Tousvej 55


I 1953 købte mine forældre, Christel og Richard Sørensen, blomster– og grøntforretningen Tousvej 55.


Forretningen var indtil da ejet af Juul Knudsen, som havde startet forretningen efter han havde solgt jorden fra sit gartneri til Boligforeningen Tousparken.


Den 1. april overtog mine forældre forretningen samt en tom grund overfor, Tousvej 70, med et mindre drivhus.

Forretningen var en kælderforretning med en blandet blomst –og grøntforretning.


Grunden overfor blev brugt til at dyrke forskellige ting, som blev solgt i forretningen.


I 1961 solgte mine forældre grunden til en murermester, som byggede et parcelhus på grunden.


Samme år byggede mine forældre en ny forretning, som blev opdelt i en afdeling med blomster og en afdeling med grøntsager. Forretningen fik navnet ”Richards Blomster”. I forbindelse med den nye forretning blev der bygget et lille drivhus til blomster, hvor kunderne kunne gå og evt. finde, hvad de ønskede.


Mine forældre drev forretningen til 1. september 1972, hvor de solgte og flyttede til Herskind.


Forretningen blev drevet videre under et nyt navn, indtil sygdom blandt de nye ejere lukkede forretningen nogle år senere. I dag er Tousvej 55 et parcelhus.


Mine forældre boede i Herskind, til min mor døde som den sidste, og de er begge begravet på Åbyhøj Kirkegård.


Richard Sørensen døde i 1981, 68 år gammel.


Christel Sørensen døde i 2002, 87 år gammel.


 


Sønnerne af Christel og Richard Sørensen, Per M. Sørensen og Steen M. Sørensen voksede op på Tousvej 55.

Peer og Svend Svendsen, Tousvej 43 fortæller


Vi, min bror Peer og jeg har nu boet på adressen i 80 år!


Min far købte grunden i 1922 og havde kolonihave (og lille hus) her. Der var ingen I.P. Jacobsensvej, kun en lille sti. Tousvej eksisterede med grøftekant på venstre side. Videre vestpå stod køerne på græs, og vi legede mellem kokasser o. lign. To gårde prægede billedet nemlig Arnegården og Åby Højgård. Vestsiden af Tousvej blev bebygget sidst i 30’erne.

Min far og mor boede på den tid som lejere på Yrsavej nr. 40 med to børn hos en familie med 4 børn.

Da to små skrigende efternølere kom til, blev det for meget for hr. Jensen, og vi blev sagt op og flyttede til Afholdshotellet i Gl. Aaby.


Min moster og onkel, murermester Engel Larsen kom hjem fra USA i 1932, og da han var arbejdsløs, tilbød han at bygge hus på grunden, hvis min far kunne skaffe pengene. Det kunne han, sikkert med besvær, og huset blev bygget for 11.000 kr. (Engel Larsen byggede senere en række huse i Aabyhøj).


Da huset var færdigt, flyttede begge familier ind i et hus med flere moderne bekvemmeligheder f.eks. køkken-alrum med indbygget strygebræt, centralvarme, fodspark under køkkenbord, m.m. Dog kun 1 WC i kælderen til 11 personer!!


I 1954 købte min bror og jeg huset for at få lov til at overtage 1-sals lejligheden. Heldigvis havde vi fået skrevet en klausul i købekontrakten om, at vores forældre kunne blive boende i uopsagt lejlighed, så længe de ønskede. Kommunen klagede til ministeriet, men måtte give sig.


 

Arne Sørensen fortæller om Arnegården

Angående Tousvej 23

fortæller Grethe Sørensen (f. Munkholt)











På billedet ses:

Marinus og Birthea Munkholt. Børnene Oluf og Ella)

Jeg er født i Aabyhøj. Jeg kom til verden den 15-9 1924 på Tousvej 23, som den yngste af fem. Fire piger og en dreng. Esther blev født 1916, Ella 1918, Oluf 1920, Sonja 1922 og Grete 1924.


Min mor og far mødtes i KFUK. De blev gift i Agri Kirke. Deres forældre havde gårde i Basballe. Min far hed Jens Marinus, min mor hed Birthea Munk. De fik en lejlighed i Schleppegrellsgade 5. Der boede de fra 1916 og fik fire børn.


De  flyttede til Aabyhøj i 1924, hvor jeg blev født. Min far var udlært tømrer, så han byggede huset, og det var min mor glad for. Der var landligt i Aabyhøj. Der var grøfter på begge sider af vejen. Far kom til DSB og blev rangermester. Vi havde en dejlig have med stikkelsbær, hindbær, solbær, ribsbuske, et flot kirsebærtræ og høns og duer og en mis.


Om aftenen sad vi ude i vejgrøften og hyggede os med naboer. Børnene spillede langbold, og vi havde en gynge i haven, hvor jeg sad og sang (Vil du, Vil du) og (det var den lille Hansemand), for mine 4 andre søskene var i skole. Min mor var meget arbejdsom. Hun syede alt vores tøj. Når vi skulle til juletræ var vi fire piger klædt ens i fløjlskjoler og Oluf var i matrostøj. Vi kørte med Strandgårds Rutebiler, det var kun far og mor, der skulle betale.

Kurt Dam Jensen fortæller om

rækkehusene Tousvej 4-14B













Billedet er fra omkring år 1949.


Rækkehusene ved begyndelsen af Tousvej mod Silkeborgvej blev bygget i 1947 med statslån. De var nogle af de første Jens P. Koch Huse i Århus området. Prisen lå på omkring 35.000 kr. med en udbetaling på ca. 8.000 kr.


Husene var på 141 m2. 93 m2 bolig og en høj kælder på 48 m2. I kælderen var der vaskehus med gruekedel, tørrerum og et fyrrum, hvor der stod et centralfyr.


I stueetagen var der en stue og et køkken. I køkkenet var der ikke varmt vand og heller ikke en radiator. På 1. sal var der 3 værelser og et badeværelse med en bruser, men kun med koldt vand. Så bruseren blev mest brugt om sommeren.


Byggeriet bar præg af, at der i efterkrigsårene var materialemangel. Der blev tildelt 3 radiatorer pr. hus. I nogle af værelserne var der også forskellige bredder på gulvbrædderne. Vand til husene blev ført ind i en streng fra vejen og derefter fordelt til de øvrige huse. Det samme gjaldt for elektricitet.


Til rækkehusene hørte en fællesparcel på 2046 m2. Her var der planlagt at bygge garager. Dette blev ikke til noget. Arealet blev i stedet udlagt til legeplads.


Siden måtte rækkehusene afstå 536 m2 af fællesparcellen til udvidelse af Viby Ringvej.